Kunde
Bilsby
Visuel identitet og branding-platform
Baggrund
Bilsby er markedsledende indenfor konstruktion, produktion, udlejning og salg af mandskabsmateriel og pavilloner på et meget konkurrencepræget marked. Virksomheden er 45 år gammel, har ca 60 medarbejdere, er 100% danskejet og beliggende i Hedehusene, Hvidovre og Vamdrup.
Med sine ca 2.000 udlejningsenheder henvender Bilsby sig til så forskellige målgrupper som håndværksmestre, entreprenørvirksomheder og private-/offentlige virksomheder og institutioner. Bilsbys service og produktkvalitet er meget høj.
Opgave
Bilsby havde i forvejen en markant markedsposition, så vores opgave var, at udbygge og styrke virksomhedens synlighed for at skabe interesse, køb og loyalitet hos målgruppen. Med afsæt i den løsningsorienterede pay-off ”Vi skaber plads” har vi stået for ny visuel identitet, designmanual, og den overordnede produktion og implementering af det nye design.
Bilsbys nye branding-platform og kommunikationsunivers differentierer Bilsby fra konkurrenterne og signalerer overordnet kompetence. Med andre ord: Bilsby er mere og andet end udlejning af skurvogne - Bilsby er bl a også rådgivning, servicekoncepter, konstruktion og individuelle løsninger.
Resultat
Bilsby er top-of-mind hos respondenterne i en kundetilfredshedsundersøgelse udarbejdet i foråret 2008 (af Carat). Her overvejer 96% af respondenterne at leje skurvogne eller pavilloner hos Bilsby. Nærmeste konkurrenter Ramirent og Cramo opnår et resultat på henholdsvis 37% og 25%.
Undersøgelsen viser, at Bilsby er en synlig markedsaktør der forbindes med kvalitet (53%), service (49%) og troværdighed(45%).
|